Rig og sejl  

Denne artikel handler om rigningen og dæksudrustning, og om hvordan man kan gøre båden mere brugervenlig, sikker at betjene og funktionel. For mig er min båd mest til at sejle i, så betalingsviljen for at forbedre riggen er måske lidt større end f.eks. til f.eks. at skifte hynderne. Det er også den del af en bådrenovering, som jeg synes er den sjoveste.

Hvis man tager hovedet under armen mens man køber stumper til rigning, kommer man nemt af med formuer. Med lidt omtanke er der mange penge at spare ved at vælge produkter med passende forhold mellem pris og kvalitet, og handle i de rigtige forretninger. Det er også en god ide at tænke lidt over ambitionsniveauet, og vælge udstyr, der er tilstrækkeligt til den måde man sejler på. Kort sagt, det er næppe nødvendigt at købe titaniumsblokke med kuglelejer udviklet til rumstationen for at tulle rundt om bøjerne i klubskapsejladsen!

 

Har du lyst til at se på mere på sagerne, er du velkommen til at kontakte mig.

 

Rig

Maxi Magic er fra bygningen udrustet med en Seldén rig. Den er i en grundlæggende god kvalitet, og holder sig pænt. Båden havde oprindelig alle fald og hal på masten, så der var en del huller ”til overs” da alle fald og hal blev ført til cockpittet. Alle hullerne fyldt med Kemisk Metal (mørkegråt, og meget nemt at arbejde med).

Hos Seldén har man tilsyneladende alt i reservedele, men det kan hurtigt blive smådyrt at skifte en masse dele. På min båd, med snart 25 år bag sig, var der en del bevægelige dele, der var slidt. Specielt svanehalsbeslag og bomnedhal. Nogle stumper blev udskiftet, og et par steder borede jeg de ovale huler op, og skiftede jeg splitboltene ud til større. Efter den første sæson blev sidestag og undervanter skiftet efter et af undervanterne begyndte at gå i stykker. Pris for 4 wirer var 1.600 kr. hos Sélden.

 

Et par af hullerne fra de gamle klamper blev brugt til ledeøjer til cunningham og bomudhal. De består af en møtrik med øje, en stump 6 mm gevind (kan købes i hele stænger i bådforretninger) og klampe på den anden side af masten.

 

 

 

 

Fok og genua

Bådens tidligere ejere havde udrustet båden med Furlex rulleforstag (se foto).  Jeg sejlede den første sæson med rulleforstag. Til det havde jeg en selvvendefok og en genua (ældre omsyet sejl). Man sejler meget med fok i en Magic, idet det er en forholdsvis let båd. Men det er svært at undvære genuaen, hvis man vil fremad i let vejr, specielt hvis der er lidt bølger. Jeg skiftede derfor forsejl tit, og det er møgbesværligt på et rulleforstag. En "rigtig" rullegenua med skum i forliget ville have afhjulpet det lidt, men en let indrullet genua er altså en hul sæk, og det er ikke lige det man har brug for på kryds i blæsevejr. Skal det fungere med en rullegenua i genuastørrelse skal du helst have en lang skødeskinne i hver side, helst med skødevogne, der kan reguleres fra cockpittet.
Hvis man vælger et rullesejl i fokkestørrelse virker det ikke rigtig med selvvendeskinnen, når den er rullet lidt ind fordi skødepunktet ikke passer. Jeg har mange gange haft brug for et mindre forsejl end fokken på ca. 13 kvm, og en indrullet fok bliver også en hul sæk. Et andet problem med en rullefok er, at den ikke kan have en vandret sejlpind i toppen. En høj og smal fok er ifølge adskillige sejlmagere meget afhængig af sejlpinde for ikke at blive for hul i toppen.
Rullesejlet var for meget komfort, og for lidt ydelse til mig. I anden sæson har jeg solgt det, og har nu et helt almindeligt forstag med selvvendefok på ca. 13 kvm og genua på ca. 22 kvm. Jeg er meget glad for byttet til almindelige sejl med hager, selv ved sejlads helt alene. Jeg har også en folkebådsfok på ca. 7 kvm til rigtig blæsevejr. Jeg har nu 2 reb i mit storsejl, og nr. 2 reb har jeg også brugt en del i sommeren 2008.

Alt dette er specifikt for Magic'en. Hvis det havde været en Maxi 77 vil jeg helt klart have en rullegenua. Min erfaring i 77'eren, er at genuaen stort set altid bruges.

For at skabe mere plads er lanternen foran er taget væk, og erstattet af en 3-farvet lanterne i mastetoppen. Teaktrinnet er også fjernet. Det vandrette forreste rør er beklædt med skridsikker tape og fungerer fint som trin. Mellem fenderlisten og forstagsbeslaget ses øje til genakkeren.

 

Genakker og spiler

Jeg købte min båd uden spiler, men med spilerstage, spilerfald og ophal på masten. Første investering var en standard Momentum allround genakker på 37 kvm med strømpe. Den var for så vidt OK til det hele, men ikke enestående til noget specielt. Så den er byttet ud med en rigtig spiler på ca. 54 kvm (købt brugt), og en standardgenakker til skæring fra Quantum på 40 kvm.

Spileren købte jeg bl.a. fordi mine klubsejladser stort set altid indeholder plat læns, og det er genakkeren ikke god til. Til tursejlads er en spiler også klart at foretrække i let vind på læns, her bliver genakkeren for tung. Det virker som om at lig og barme vejer det samme på genakkeren og spileren, men spileren har større areal sejldug i midten til at løfte vægten. Der er også mere sejlareal højere oppe i spilerens skuldre.

Genakkeren er beregnet til skæring (den hedde vist Code 0 eller lignende) og er temmelig flad. Genakkeren bruger jeg i op til 10 m/s, også ved sejlads alene. Det er et meget nemt sejl at sejle med, og ikke mindst bomme med. Forreste barm er fæstnet i et hal, der er ført tilbage til cockpittet. Det kan ikke undværes at have en nem justeringsmulighed ført tilbage til cockpittet. Bemærk at udhalet skal være så langt, at enden, der sidder fast i genakkeren, kan nå helt tilbage til kahytsåbningen.

Jeg sejler med en stage, der rager ca. 70 cm foran stævnen, og fører skødet mellem forstag og genakkeren. Ved bomning hives sejlet så rundt om forstaget, dvs. ind mellem forstaget og gennakken forlig. Jeg tager altid fokken ned ved genakersejlads (her savner jeg rullefokken!). Skødet er et stykke tov på ca. 22 m, hvor begge ender bindes bindes fast i skødbarmen, og danner en løkke i cockpittet. Blokkene er fæstnet i agterpulpittens fødder. I blæsevejr bruger jeg et 10 mm skøde, i let vejr 6 mm. Skøderne bruges også til spileren. 

Jeg sejler for det meste alene (sammen med min gode ven autopiloten). Jeg bruger ikke strømpe ved op- og nedtagning af den, men tager den op og ned fra cockpittet i læ af storsejlet. Jeg fravalgte strømpen, fordi den kræver et par ture mere op på fordækket, og dermed større chance for at falde overbord. Den slags er jo ikke rart, når autopiloten er sat til!

Jo mere det blæser, jo mere agterlig skal vinden være når den skal op og ned. Ved sætning står jeg i cockpittet og haler i faldet, og hjælper en gang i mellem sejlet ud under bommen. Når sejlet er i top, haler jeg forreste barm ud nær enden af stagen. Herefter bevæger jeg mig i nærheden af rorpinden, og haler ind i skødet. Ved nedtagning sætter jeg skødet fast og slækker udhalet. Herefter tager jeg fat i skødet, haler sejlet ind, samler underliget, og slækker faldet af. Sejlet kan så hives stille og roligt ned i kahytten. Metoden virker altid, selv når det blæser meget. Hvis det rigtig blæser samler jeg ikke underliget før faldet slækkes, og så bliver hjørnet af sejlet måske lidt vådt. Bemærk at ovennævnte kræver dog at alle skarpe splitter og ringe i riggen tapes til!

En Magics storsejl er meget effektivt til at give læ. Sagen er en anden i en mastetop rigget båd med et lille storsejl (Maxi 77 f.eks.). Der kan toppen af genakkeren, eller spileren, nemt fanges af vinden nær mastetoppen.

En lille detalje omkring genakkeren: Momentum og Quantums standardsejl koster stort set det samme, og jeg synes at Quantum sejlet er meget bedre. Ikke helt så pænt syet som Momentum, men i brug er sejldugen mere stabil og sejlet er nemmere at sejle med.

 

Genakker stage

Genakkeren sidder på en stage, der rager 70 cm frem fra stævnen, når jeg ikke sejler kapsejlads. Jeg har målt båden ind uden stagen, fordi den giver et lidt højere målmål. Stort set al min kapsejlads foregår på baner med plat læns og spilersejlads, så der var ikke nogen grund til at få et dårligere mål, og meget lidt glæde af stagen. En sjælden gang i mellem bruger jeg genakkeren til kapsejlads, der sidder den så i et øje i stævnen lige foran forstaget.

Den store fordel ved genakkerstagen er mere plads mellem forstag og genakker, og mindre rod i nærheden af prædikestolen. Et par andre fordele er at man har et effektivt spyd til at jage ind gennem siden på andre både, og et godt sted at springe fra ved badning.

Jeg havde længe set på Seldéns genakker stage. Den koster over 4.000 kr., og det synes jeg var mange penge. Jeg har selv flikket en løsning sammen, der fungerer fint, men savner måske de sidste detaljer mht. udseende. Prisen var ca. 1.500 kr. Det kræver dog lidt held og snusen rundt på havnens skrammelplads. Jeg var så heldig at finde en brækket spilerstage i 75 mm rør. Den var knækket på midten, så jeg kunne skære en stump på 190 cm. uden skader. Jeg købte et Seldén beslag til at sætte i stævnen for ca. 800 kr. på postordre fra Sverige. Dette beslag skal være meget solidt, og skal klare belastninger i alle retninger. Beslaget blev monteret med solide skruer så lang fremme som muligt. På dækket satte jeg to nedklappelige ”pad-eyes”, således at stagen kan sidde helt inde på dækket og skudt frem. Husk at der er store kræfter på spil, specielt når genakkeren klapper og slår sig i tøjret!

I rørets inderste ende skar jeg en slids svarende til øjet. Stagen sættes ned over øjet, og på indersiden af røret skyder jeg en kile ind i øjet, så stagen låses fast. Kilen er en del af en plasticklampe, der oprindelig sad på masten. Der er bundet en elastik fast i den, der trækker den ind i røret, og forhindrer at den kan rystes fri. Forrest borede jeg et hul i røret, og bandt en blok til udhalet fast.

Hele stagesystemet har virket stort set uden justeringer fra starten, og holder fint til en masse vind. Alt er klaret med boremaskine, nedstryger og et par file. Og så naturligvis en masse timer til at tænke over sagerne.

Et alternativ er en permanent platform i rustfri stål med teaktræstrin. Hvis man har brug for at forbedre adgangsforholdene er det en fin løsning, og man kan få en stige til at hægte på så det er nemt at komme ombord fra klipper eller lave flydebroer. Prisen er ca. 3.000 kr.

 

Storsejlsskødning

Storskødearrangement var det originale 4-skårede, og der var den korte og temmelig ubrugelige skødeskinne mellem kistebænkene, hvis største aktiv er at give nogle store blå mærker på skinnebenene. Ikke just optimalt til et storsejl på 17 kvm, og en båd, der i høj grad sejles med storsejlet.

Jeg overvejede om familieformuen skulle bruges til en skødeskinne i hele cockpittets bredde med skødevogn med kugler og avancerede hal. Det ville koste ca. 3.000 kr., og tage en del af anvendeligheden af cockpittet som familieopholdssted med liggeplads i hele cockpittets længde.

Ideen blev om opgradering blev droppet i første omgang. I stedet blev det en opgradering af bomnedhalet, og nye storskødeblokke med mere udveksling. Løsningen er jolleinspireret, og man kan sagtens holde styr på storsejlet med et kraftigt bomnedhal. Jeg har ikke savnet at kunne køre skødevogne til luv i let vejr. Den gamle storskødeskinnen blev overtrukket med PVC slange for at skåne nærgående ben, og et øje blev monteret i midten.

En plan på lidt længere sigt er en aftagelig løjgang / storskødebefæstigelse en mulighed. To beslag til en afmonterbar skinne koster 700 kr., og så skal der en eller anden form for stang oveni. Efter en sæson synes jeg nu ikke at ”røret” sidder specielt i vejen, når man ikke sejler.

  

 

 

De nye storskødeblokke er Easy matic serie 1, med udveksling 3:1 hvis man tager i begge tampe, og 6:1 hvis man hiver i den ene. Det er et OK kompromis mellem hurtigt at kunne hale ind, og være i stand til at hale de sidste centimeter på kryds i blæsevejr. Jeg har ikke sammensplejset storskøde, og har ikke savnet det. På begge blokke er monteret karabinhager, så storskødet nemt kan tages af i havn. Når båden ligger i havn ligger storskødet gemt i den aflåste kistebænk, både af hensyn til tyveri og for at skåne det for sol.

Samtidig er det tanken at storskødesystemet kan bruges som hejseværk til at få en person ombord. Tanken er at skødet tages af, blokken med klemmer sættes i bomnokken. Den anden blok sættes i personens livlineøje eller i slyngen til mand-over-bord linen. Endnu ikke prøvet i praksis!

Mellem øverste blok og bom blev den gamle wirestump droppet, og erstattet af ca. 25 cm kraftig snor, afpasset så blokkene lige kan hales sammen når sejlet er taget ned og bommen står i bomstangen. Blokkene kostede 1.600 kr. ved bestilling hos Ship-Shop i Egå. Prisen var noget lavere end i andre forretninger.  På bommen blev plastbeslaget til storskødet udskiftet med en mere solid stålbøjle fra Sélden.

Bomstang og -nedhal

Bomstangen var af en Sélden af ældre dato uden gasfjeder, og det er ikke muligt at eftermontere en original gasfjeder. På Fenix hjemmesidens forum fandt jeg en anvisning på montering af en standard gasfjeder i en gammel Selden bomstang, men det havde jeg ikke lige mod på. Uden storsejlet hejst hviler bommen i bomstangen, der er ikke bomdirk på min båd. Jeg har sat nogle stumper PVC vandslange ind i bomstangen for at sætte den lidt højere, og i havn kommer storfaldet ud i bomnokken og for få bommen helt op i vandret.

Bomnedhalet blev udskiftet, så der kom mere udveksling. Wiren gennem bomstangen blev skiftet til tovværk, det er noget rarere at holde om når man bruger bomstangen som håndgreb.

 

Bomudhal

Udvekslingen inde i bommen fik skiftet line, og bruger 2 skiver forrest i bombeslaget som blokke. Der er kun en rebeline monteret, og den ene klemme blev skiftet ud med en blokskive. I år har jeg fået sat et ekstra reb i storsejlet (jeg savnede det meget i sommeren 2007), så her skal findes en løsning. Til daglig sejlads er det ikke ideelt at have rebelinen til øverste reb monteret, der er masse tov der flyver rundt.

 

 

 

Cunningham

Halet starter ved svanehalsbeslaget, går gennem sejlet, og ender i en enkeltblok.  En line fra bunden af masten går gennem blokken og tilbage til cockpittet.

 

 

Fokkeskøde

Den selvslående fok er morderlig funktionel, og der er kun et skøde. Jeg har monteret en enkelt udveksling ved at skødet starter ved skødevognen, går op gennem en blok på fokkens hulplade, tilbage til en blok på skødevognene. For at gøre dækket lidt renere blev fokkeskødet ført op til faldspillet i bagbord side. I lette vinde sætter man skødet direkte i frølåret ved siden af spillet. Når det blæser bliver faldspillet brugt, og sat fast i et frølår, der sidder på det lodrette skot/væggen mod kahytten. Med en udveksling på 2:1 i fokkeskødet går faldspillet lige an i størrelse. Det ser lidt klemt ud, men fungerer udmærket. Se nedenfor.

 

I blank erkendelse af den selv-slående foks utilstrækkelighed ved rumme kurser har jeg permanent monteret 2 blokke i scepterstøtterne. Ved halvvind og mere agterlig vind trækker jeg genuaskødet gennem denne blok og binder det fast i en sjækel i hulpladen i fokken. Hermed forbedres skødningen meget ved at skødet sidder helt i borde, og agterliget forhindres i at blafre for meget ud i toppen.

Hvis man vil have et skøde i hver side, og undgå skødet frem og tilbage over fordækket, er en mulighed vist på billedet, tyvstjålet fra en Nordisk Familiebåd hjemmeside.

Skinnen til selvvendefokken var skruet i mastefoden, og alt var tæret sammen til en stor klump salt. Mastefoden blev udskiftet, og skinnen støttet af en rustfri stålplade. Pladen er halvdelen af en vinkel fra en bådforretning, skåret over med en vinkelsliber og filet i kanten.

   

Fald og hal ført til cockpit

En Magic er et industriprodukt, hvor prisen var altafgørende. Et af de knap så smarte steder hvor der blev sparet, var fald og hal. Båden var oprindelig udrustet med alle fald og hal fastgjort på masten, og det harmonerer jo ikke specielt godt med let og sikker betjening fra cockpittet. De fleste Magic ejere har ført en del af halene tilbage til cockpittet, men det er ikke specielt nemt fordi det ikke er tænkt ind i designet fra starten. Kort sagt bliver der temmelig trangt på hver side af skydekappen, når alle hal skal føres tilbage, og det kniber med at få halene gennen sprayhooden. Det kan dog varmt anbefales at tage skridtet fyldt ud, sejlglæden bliver meget større, og sikkerheden forbedres ved at have det hele indenfor rækkevidde ude at skulle på dæk. Det koster dog en del grunker og arbejde.  

På min båd var fald, og nogle af halene allerede ført tilbage, og båden havde allerede 3 stålforede plastøjer på et stykke rustfri stål monteret på hver side forrest på kahytten. For at få plads til alle snore blev de temmelig falmede øjer skiftet ud med nye, og der blev monteret 2 ekstra ovenpå hver beslag med 3 stk. Der røg de første 600 kr.

Næste udfordring var at få alle 5 liner ført tilbage til cockpittet. Mellemrummet mellem skydekappens garage, og ”bølgebryderen”, hvor sprayhooden er sat fast, levner ikke meget plads til 5 liner.  Jeg valgte at bruge denne plads til linerne med stor belastning (fald) og montere 3 stålforede øjer på hver side af bølgebryderen. Der blev skåret huller i sprayhooden, og syet med zigzag-søm i kanterne (kan ses på fotos nedenfor med klemmer og faldaflastere).

 

Faldaflastere og klemmer

Næste skridt var at pelse alle gamle faldaflaste og klemmer af. I hver side blev monteret:

Dobbelt Spinlock faldaflaster

Dobbelt Easy frølår

Enkelt Servo 33 frølår (i bagbord desuden en ekstra, se under fokkeskøde).

Alt blev monteret med 6 mm maskinskruer, skærmskiver og almindelige møtrikker mens loftspladerne var afmonteret. 

Det kan virke lidt skizofrent med blanding af Easy og Servocleat, men de ligner hinanden meget. Først fandt jeg to dobbelt Easy-cleat klemmer på super-tilbud, dem ville jeg gerne have for at spare plads. Easy enkeltklemmer var mere end dobbelt så dyre som Servo frølår, og det er svært at se forskel i kvaliteten. Skulle jeg vælge det hele til normalpris ville det blive Servocleat overalt, model 33 til de kraftige liner, og model 22 til tyndere trimliner.

Lineføringen er et puslespil for at sikre lidt logik, og så direkte lineføring som muligt. Min logik med trimlinerne er alt til storsejl til styrbord, og alt til forsejl i  bagbord side. Spilerfaldet blev dog en undtagelse.  Placering af faldene var bestemt af hvilken side af masten de kommer ud af. Det kan man naturligvis ændre hvis man har mod på at fiske liner frem og tilbage inde i masten. Fordelingen af fald og trimliner er:

Bagbord side:

Dobbelt frølår: Spilerstage ophal og spilerstage / genakker nedhal

Enkelt frølår: Fokkeskøde (2 stk, afhængig af vindstyrke)

Faldaflstere (dobbelt): Fokkefald og fokkeskøde

Styrbord side:

Dobbelt frølår: Bomudhal og cunningham

Enkelt frølår: Bomnedhal

Faldaflstere (dobbelt): Storsejlsfald og spilerfald.

 

 

Bagbord side:

 

Styrbord side:

Ledeblok for liner på dæk

Ved siden af masten skulle 3 liner føres frem til stævnen eller fordækket:

Fokkeskøde

Line til rullefok

Spilerstage / genakker nedhal.

 

For at lede dem under fokkeskinnen monterede jeg en tripleblok på bagsiden af beslaget spilerstagen som hviler i på dæk. Denne ring er monteret på en af selvendefokke-skinnens støtter.

 

 

 

Poser til fald og trimliner

Når nu alle fald og hal er føret til cockpittet har man samtidig sikret sig en sand ormegård i cockpittet, medmindre man får stuvet ormene væk. Enten køber man færdiglavede faldposer, eller så kan man gå i gang med symaskinen selv. Jeg syede en pose til hver side i kaleschedug, der matcher sprayhooden. Den kan købes i de fleste bådforretninger, og sys på en husholdningssymaskine. Den er fastgjort i bagerste skrue i aluskinnerne ved skydekappen, og i beslaget til sprayhoodbøjlen på siden af kahytten.

 

 

 

 

Aflasterklemmer til skødespil

Der er kun et skødespil på hver side, og engang i mellem har man genuaen oppe, og skal hejse genakkeren og bruge skødespillet samtidig. En simpel løsning blev at erstatte endestoppet med en Camcleat på et vinklet underlag, og bore et enkelt ekstra hul. Genuaskødet kan nemt trykkes ned i klemmen, og spillet frigøres. Klemmen kan også bruges til et barberhal til genakeren.  Den sidder næsten ikke i vejen, og man kan sidde på den uden de store smerter.

 

 

Autopilot

Jeg sejler ofte alene, eller sammen med børn, der ikke interesserer sig ret meget for at styre. For at få lidt frihed til at lave kaffe, eller hive i snorene, har jeg anskaffet en selvstyrer.

Strømtilslutningen er et dæksstik, der er monteret i ventilationsristen. På båden sidder autopiloten i en bøsning, der er boret ned i agterdækket. Under dækket er limet en plywoodklods på. Og så er der en elastik med en karabinhage som ekstra sikring mod at kostbarhederne ryger i havet.

 

 

 

 

Så er der vist boret og skruet nok. Og nu ud på vandet......